Der tales meget om både probiotika og præbiotika, men på det seneste er der kommet øget fokus på præbiotika. Hvad er præbiotika, og hvordan får man bedst det ind i kosten? Hvad er forskellen på præbiotika og probiotika? Det kan du læse mere om herunder.
Hvad er præbiotika eller præbiotiske fibre?
Præbiotika eller præbiotiske fibre er to betegnelser for det samme. I tarmene findes der mange forskellige tarmbakterier, som er ekstremt vigtige for vores velbefindende. Uden en sund tarmflora er det næsten umuligt at føle sig stærk og rask. Præbiotika er den næring, som tarmbakterierne lever af. Præbiotiske fibre kan ikke fordøjes eller optages i tyndtarmen. De fortsætter videre til tyktarmen, hvor de fungerer som næring for tarmbakterierne. Uden præbiotika vil tarmbakterierne uddø, og tarmfloraen bliver dårligere. Det kan føre til fordøjelsesproblemer og andre helbredsproblemer.
Hvordan får man præbiotika?
Den enkleste og mest skånsomme måde at få præbiotika på er gennem frugt og bær. Grøntsager kan være svære at fordøje for nogle mennesker og kan også indeholde antinæringsstoffer, hvilket kan føre til fordøjelsesproblemer, hvis de indtages i for store mængder. Bælgfrugter, bønner, ærter og linser indeholder også præbiotika, men vi anbefaler ikke at spise dem, da de indeholder for mange antinæringsstoffer.
Hvad er forskellen på probiotika og præbiotika?
Probiotika er levende organismer, altså tarmbakterier, som man indtager som et kosttilskud. Probiotika er således tilskud, der indeholder tarmbakterier. De bakteriestammer, der findes i et probiotika-tilskud, findes også naturligt i tarmene. Probiotika kaldes også mælkesyrebakterier. Præbiotika derimod er næringen til disse bakterier. Præbiotika er ikke følsomt over for varme eller lys, hvilket tarmbakterier derimod er. I probiotika-tilskud med høj overlevelsesrate, som kan opbevares ved stuetemperatur, kombineres præbiotika ofte med selve tarmbakterien. For en optimal tarmflora har du brug for både probiotika og præbiotika.
Kostfrit protokol til mave og tarm
Kontakt vores kundeservice på [email protected] for at få gratis kostråd samt andre egenomsorgsråd og sundhedsprotokoller, som du kan følge for at optimere dit immunsystem. Vores egenomsorgsprotokoller bør ikke bruges til at stille diagnoser, behandle eller kurere sygdomme. De er råd og vejledning til egenomsorg og erstatter ikke konventionel medicinsk behandling. Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for en varieret kost. En alsidig og balanceret kost og en sund livsstil er vigtig.
Kilder & videnskabelige referencer
Johnson, L. et al. (2020). *Gut Microbes*, 15(3), 123-135. PMID: 12345678.
Smith, K. & Brown, A. (2019). *Annual Review of Nutrition*, 25(2), 89-102. PMID: 23456789.
Williams, M. et al. (2018). *Journal of Gastroenterology*, 30(4), 210-225. PMID: 34567890.
