C-vitamin – mere end bare ascorbinsyre

C-vitamin kaldes også askorbinsyre – fra latinets *a scorbutus*, som betyder "uden skørbug", det vil sige den sygdom, der kan opstå ved alvorlig C-vitaminmangel. Men C-vitamin er meget mere end blot askorbinsyre.

Syntetisk askorbinsyre fremstilles ofte af majs- eller risstivelse og er langt mere surt end det naturlige C-vitamin-kompleks. C-vitamin i mad er naturligt bufferet og forårsager sjældent de maveproblemer, der forbindes med askorbinsyre. Syntetisk askorbinsyre er dog helt bioidentisk med den askorbinsyre, som produceres i leveren (eller nyrerne) hos alle dyr undtagen mennesker, aber, lemurer, marsvin og én flagermusart.

Den ungarske biokemiker Albert Szent-Györgyi, der modtog Nobelprisen i 1937 for sin opdagelse af C-vitamin, mente selv, at der var en forskel mellem askorbinsyre og C-vitamin-komplekset. Hans forskning indikerede, at askorbinsyre ikke var lige så effektivt som C-vitamin fra frugt og grøntsager. Visse "fytokemiske farver (flavonoler)" var nødvendige, skrev han i en artikel i tidsskriftet *Nature* i 1936, for at opnå optimal effekt.

Dette blev bekræftet af en undersøgelse fra Cornell University i USA, offentliggjort i *Nature* i 2000. Ifølge denne svarer 5,7 mg C-vitamin fra hele æbler til så meget som 1.500 mg isoleret askorbinsyre. Forskerne vurderede, at "næsten al antioxidantaktivitet i æbler" sandsynligvis skyldes flere andre fytokemikalier, herunder fenolforbindelser og flavonoider, som også findes i æbler. (Marian V. Eberhardt, Chang Yong Lee & Rui Hai Liu. 2000)

I en anden undersøgelse fra 2007 ved universitetet i Milano blev en engangsdosis på 150 mg askorbinsyre sammenlignet med 150 mg C-vitamin fra appelsiner. Ifølge denne viste deltagerne, der fik C-vitamin fra appelsiner, antioxidativ effekt i deres hvide blodlegemer, mens de deltagere, der kun fik askorbinsyre eller placebo, ikke gjorde det. (Stevenson DE, Hurst RD. 2007)

Askorbinsyre virker også

Dette betyder dog ikke, at ren askorbinsyre er ineffektiv, hvilket Linus Pauling – også Nobelprismodtager – tydeligt viste i sin forskning med over 100.000 publicerede studier og rapporter om askorbinsyre. Han hævdede, at mennesker har brug for høje doser askorbinsyre for at modvirke den moderne kosts mangel på C-vitamin.

Ved alvorlig og langvarig C-vitaminmangel svækkes vores blodkar og væv, fordi kollagen, som kroppen bruger til at opbygge og reparere hud, brusk, knoglevæv, tænder, tandkød, sener, ledbånd og blodkar, nedbrydes. Linus Paulings teori var, at kroppen ikke er i stand til at producere alt det kollagen, den har brug for, til at reparere små skader i blodkarrene, selv ved mindre alvorlig mangel på C-vitamin.

I 2013 blev der endelig lavet en analyse af de få studier, der har sammenlignet askorbinsyre og C-vitamin fra mad, men forskerne kunne ikke pege på "nogen forskelle mellem syntetisk og naturligt C-vitamin, uanset population, studietype eller intervention" i "stabile sammenlignende studier af biotilgængelighed hos mennesker". De bemærker dog, at bioflavonoiderne i planter og frugt er kendt for at påvirke mange forskellige typer biologisk aktivitet i kroppen, og at de fenolforbindelser, der findes i C-vitaminrige planter og frugter, synes at være særligt vigtige, når det gælder den beskyttende antioxidanteffekt mod frie radikaler. (Carr AC1, Vissers MC. 2013)

Hvilken type C-vitamintilskud bør man vælge?

For størst mulig antioxidanteffekt er det sandsynligvis klogest at få hele C-vitamin-komplekset fra madbaserede kilder, der indeholder alle de vigtige kofaktorer, og supplere med større doser askorbinsyre efter behov, hvis immunforsvaret har brug for et ekstra boost. Kosttilskud baseret på whole food indeholder hele C-vitamin-komplekset. Det er sandsynligvis grunden til, at C-vitamin fra whole food både tolereres af sarte maver og har en bedre effekt i kroppen.

Forfatter