Kosttilskud bør ikke bruges som erstatning for en varieret kost. Det er vigtigt med en alsidig og balanceret kost samt en sund livsstil. Vores artikler og tips bør ikke bruges til at diagnosticere eller behandle sygdomme. De er udelukkende råd og vejledning til egenomsorg og erstatter ikke konventionel lægehjælp.
Kontakt vores kundeservice på [email protected] for gratis kostråd samt andre gratis egenomsorgsråd og sundhedsprotokoller, som kan støtte tarmene.
Hvad er glutamin?
Glutamin er en af de 20 aminosyrer, der naturligt findes i protein i fødevarer. Glutamin regulerer syre/base-balancen i kroppen og er nødvendig for nydannelse af glukose. Glutamin reducerer også risikoen for iskæmi (iltmangel i væv på grund af utilstrækkelig blodforsyning) sandsynligvis gennem dets evne til at danne glutathion. Glutamin har desuden vist sig at beskytte blodkarrene og reducerer høje glukosespidser i forbindelse med indtagelse af kulhydrater. Glutamin er også den primære energikilde for immunceller (leukocytter). Dyreforsøg og in vitro-studier har vist, at glutamin er en vigtig aminosyre for muskelproteinsyntese. Derudover har celleundersøgelser vist, at glutamin reducerer oxidation af leucin og dermed øger leucins effekt i muskelceller.
Er glutamin godt for immunforsvaret?
Glutamin er den primære energikilde for immunceller (leukocytter).
Er glutamin farligt?
Glutamin er en af de aminosyrer, der udgør byggestenene i proteiner. Det findes naturligt i proteinrig mad og er ikke farligt.
Glutamin, tarmen og glutathion
Tilskud af glutamin er effektivt til at støtte tarmslimhindens sundhed, da tarmslimhinden foretrækker glutamin frem for glukose som energikilde. Glutamin er desuden den mest forekommende aminosyre i kroppens væv (især muskelvæv) og i blodet. Glutamin fungerer som forstadie til en af kroppens vigtigste antioxidanter: glutathion.
Glutamin og træning
Niveauet af glutamin i blodet falder ved længerevarende aerob træning som langdistanceløb, cykling eller andre lavintensive fysiske aktiviteter over længere tid. Forskning viser, at tilskud af glutamin kan reducere de skader, der opstår på immunceller i forbindelse med langvarig kardiovaskulær træning. Hvis du er sund og rask, vil glutamin sandsynligvis ikke være det tilskud, der øger din muskelmasse mest ved styrketræning, men en mindre undersøgelse viser, at glutamin kan forhindre muskelnedbrydning.
Glutamin og utæt tarm
Tilskud af glutamin forhindrer utæt tarm (leaky gut) ved at regulere proteiner i såkaldte tight junctions (tætte forbindelser). Hvis disse celler tømmes for glutamin, øges tarmens permeabilitet hurtigt. Utæt tarm betyder, at molekyler fra mad, der ikke er ordentligt nedbrudt, kan passere fra tarmen til blodbanen og forårsage forskellige problemer.
Glutamin, fordøjelsesproblemer, kollagen og huden
Dr. Nicholas Perricone fra USA siger: “Kort sagt kan glutamin bruges, når der opstår fordøjelsesproblemer, lige fra overforbrug af alkohol til mavesår, virusrelateret diarré eller mere alvorlige problemer som inflammatoriske tarmsygdomme.” Glutamin er sammen med aminosyren arginin, vitamin A, B-vitaminer, vitamin C, vitamin D, zink og jern essentielle for dannelsen af kollagen, som er vigtigt for normal hud. Også curcumin, der findes i gurkemeje, bidrager til kollagendannelsen.
Glutamin, stress og sygdom
I perioder med øget stress som ved restriktive diæter, dårlig kost, sygdom eller hård træning, viser blodanalyser, at aminosyrer nedbrydes fra kroppens muskler for at forsyne vitale organer med næring. Glutamin er den første aminosyre, der nedbrydes, efterfulgt af forgrenede aminosyrer. Derfor kan det være fornuftigt at supplere med glutamin for at opnå maksimal effekt af træningen. Glutamin fungerer også som en byggesten for glutathion, en af kroppens mest kraftfulde antioxidanter, der beskytter cellerne mod frie radikaler.
GI Response fra Innate Response indeholder 5 gram glutamin af højeste kvalitet pr. skefuld. GI Response indeholder også flere andre stoffer, der støtter tarmens sundhed.
Kilder & videnskabelige referencer
[1] J Nutr. 2008 Oct;138(10):2045S-2049S. Gleeson M.
[2] JPEN J Parenter Enteral Nutr. 2003 Mar-Apr;27(2):116-22.
[3] Life Sci. 2007 Apr 24;80(20):1846-50. Epub 2007 Feb 22. Fujita T, Yanaga K.
[4] Acta Physiol Scand. 2001 May;172(1):1-10. Leichtweis S, Ji LL.
[5] Nutrition. 2002 Feb;18(2):123-6. Khogali SE, Pringle SD, Weryk BV, Rennie MJ.
[6] Nutrition. 2011 Sep;27(9):938-42. doi: 10.1016/j.nut.2010.08.025. Epub 2010 Dec 3. Awad S, Fearon KC, Macdonald IA, Lobo DN.
[7] Biochem J. 1983 Jun 15;212(3):835-42. Ardawi MS, Newsholme EA.
[8] FEBS Lett. 1988 Sep 12;237(1-2):133-6. MacLennan PA, Smith K, Weryk B, Watt PW, Rennie MJ.
[9] FEBS Lett. 1987 May 4;215(1):187-91. MacLennan PA, Brown RA, Rennie MJ.
[10] American Journal of Physiology - Endocrinology and MetabolismPublished 1 October 1996Vol. 271no. E748-E754. R. G. Hankard, M. W. Haymond, D. Darmaun
[11] Eur J Appl Physiol. 2008 Jun;103(3):289-94. doi: 10.1007/s00421-008-0702-1. Epub 2008 Mar 5. Cury-Boaventura MF, Levada-Pires AC, Folador A, Gorjão R, Alba-Loureiro TC, Hirabara SM, Peres FP, Silva PR, Curi R, Pithon-Curi TC.
[12] Am J Physiol Endocrinol Metab. 2000 May;278(5):E817-24. Claeyssens S, Bouteloup-Demange C, Gachon P, Hecketsweiler B, Lerebours E, Lavoinne A, Déchelotte P.
[13] Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2004 Sep;287(3):G726-33. Epub 2004 May 6. Li N, Lewis P, Samuelson D, Liboni K, Neu J.
[14] Pediatr Res. 2002 Sep;52(3):430-6. Potsic B, Holliday N, Lewis P, Samuelson D, DeMarco V, Neu J.
[15] J. Nutr. July 1, 2003 vol. 133 no. 7 2176-2179. Monolayers Vincent G. DeMarco, Nan Li, Justin Thomas, Christopher M. West, and Josef Neu
[16] Internet http://www.dailyperricone.com/2009/01/targeted-foods-and-supplements-for-healthy-slimming/
[17] Int J Mol Sci. 2019 Mar 5;20(5). Barchitta M, Maugeri A, Favara G, Magnano San Lio R, Evola G, Agodi A, Basile G.
