Oplever du maveproblemer, selvom du spiser sundt? Måske får du sure opstød efter måltider og føler, at det tager lang tid, før maden bliver fordøjet? Så kan lidt ekstra fordøjelsesenzymer muligvis være en hjælp. De er særligt effektive, hvis du samtidig arbejder på at forbedre din tarmflora.
Hvad er enzymer?
Enzymer er proteiner, der fungerer som kroppens ”tændrør”: De igangsætter eller katalyserer forskellige reaktioner. For at enzymer kan aktiveres, skal de rette forhold være til stede, som for eksempel en bestemt temperatur og pH-værdi. Derudover kræver enzymer ofte ”kofaktorer” som vitaminer og mineraler for at fungere optimalt.
Hvad er fordøjelsesenzymer?
Fordøjelsesenzymer er proteiner, der regulerer de kemiske processer, kroppen bruger til at nedbryde maden, vi spiser. Disse enzymer nedbryder maden til næringsstoffer, der er små nok til at passere tarmvæggen og blive optaget i blodet. Herfra transporteres næringsstofferne til kroppens celler.
Fordøjelsesenzymer produceres og frigives flere steder i kroppen, blandt andet i spytkirtlerne, maven, leveren og tyndtarmen. Den største producent er dog bugspytkirtlen, som frigiver store mængder af tre hovedtyper af fordøjelsesenzymer, når maden bevæger sig fra maven til tyndtarmen:
-
Lipase (nedbryder fedt)
-
Amylase (nedbryder kulhydrater)
-
Protease (nedbryder proteiner)
Fordøjelsesenzymer findes også i rå fødevarer, så længe de ikke er raffinerede eller opvarmet til over ca. 40 grader. Derfor er det en god idé at inkludere rå grøntsager og frugt i kosten. Dette aflaster bugspytkirtlen og hjælper fordøjelsessystemet. At tygge maden grundigt er også en fordel, da enzymet amylase frigives i spyttet under tygning.
Mangel på fordøjelsesenzymer
Kroppens evne til at producere fordøjelsesenzymer falder med alderen. Stress, arvelighed, mavevirus og andre faktorer kan også forstyrre produktionen. Den typiske vestlige kost, som ofte er raffineret og fattig på enzymer, belaster fordøjelsen yderligere. Derudover indeholder sådan en kost ofte meget sukker, hvilket øger presset på bugspytkirtlen, da den skal producere mere insulin for at regulere blodsukkeret. Dette kan resultere i en nedprioritering af produktionen af fordøjelsesenzymer.
Genetiske faktorer kan også spille ind. For eksempel stopper mange med at producere nok af enzymet laktase, som nedbryder laktose i tyndtarmen. Hvis du har laktasemangel og indtager mælkeprodukter, kan de ikke fordøjes ordentligt, hvilket kan føre til oppustethed og diarré.
Andre årsager til nedsat enzymproduktion kan være fødevareintolerance, allergier, hyppig brug af antiinflammatoriske lægemidler og antibiotika. Dette kan føre til tilstande som utæt tarm og IBS, som ofte kendetegnes ved diarré, mavesmerter, oppustethed og kvalme.
Supplér med fordøjelsesenzymer
Fordøjelsesenzymer kan tages som kosttilskud for at styrke fordøjelsen. Disse tilskud fremstilles fra forskellige kilder som frugt, grøntsager, gær, svampe og animalske kilder (fx bugspytkirtel-ekstrakter).
Der findes både tilskud med enkelte enzymtyper og blandinger, der indeholder enzymer til nedbrydning af både proteiner, fedt og kulhydrater. For de fleste er en blanding det bedste valg, da det giver en bredere effekt.
Dr. Mercolas Full Spectrum Enzymes er et omfattende, plantebaseret enzymtilskud, der fremmer fordøjelsen for maksimal næringsoptagelse. Enzymerne i produktet er i samme form som dem i naturlige fødevarer, men med højere styrke.
Forskning
En undersøgelse offentliggjort i *Frontline Gastroenterology* viste, at personer med irritabel tyktarm (IBS), som ofte oplever løs afføring efter måltider, fik det bedre ved at tage enzymet lipase før maden. En anden undersøgelse fra 2017, offentliggjort i *European Review for Medical and Pharmacological Sciences*, viste, at kombinationstilskud med fordøjelsesenzymer og opløselige fibre markant reducerede maveproblemer som smerter, oppustethed og gas hos forsøgspersoner.
Forskere, der har analyseret forskning fra de sidste 60 år, konkluderer, at fordøjelsesenzymer ofte kan hjælpe mod IBS-lignende symptomer. Kombinationen af fordøjelsesenzymer og probiotika kan også være effektiv mod maveproblemer.
Er enzymer sikre?
Fordøjelsesenzymer er sikre, når de tages i anbefalede doser. Dog viser enkelte studier, at enzymet bromelain fra ananas, som nedbryder proteiner, kan reducere blodets evne til at størkne. Derfor bør personer, der tager blodfortyndende medicin, være forsigtige med bromelain.
Behandling af dårlig fordøjelse og IBS
Lægen Mark Hyman, en ekspert i fordøjelsesproblemer, anbefaler blandt andet følgende ved IBS:
-
Foretag en fødevareintolerancetest (IgG-antistoffer) eller udeluk almindelige allergene fødevarer som mejeriprodukter, gluten, æg, majs, soja, jordnødder, alkohol og sukker i nogle uger. Genindfør dem én ad gangen for at se, om de forårsager symptomer.
-
Undersøg, om du har bakteriel overvækst i tyndtarmen via en SIBO-åndetest. Ved kraftig overvækst anbefales specifikke produkter, som du kan få mere information om ved at kontakte vores kundeservice på [email protected].
-
Genopret fordøjelsen med probiotika. Brug tilskud som Full Spectrum Enzymes og probiotika af høj kvalitet til måltider i mindst tre måneder. Supplér med S. boulardii to gange dagligt i to måneder for yderligere støtte til tarmfunktionen.
-
Tag fordøjelsesenzymer til måltiderne for at hjælpe fordøjelsen, mens tarmen heler. Kosttilskud som fiskeolie, zink, A-vitamin og glutamin kan også styrke tarmslimhinden. Saltsyretilskud kan hjælpe, hvis mavesyreproduktionen er nedsat.
-
Brug GI Response for at styrke tarmens sundhed og modvirke utæt tarm.
Husk også at spise og drikke i rolige omgivelser, tygge maden grundigt og undgå sene måltider. En længere faste natten over giver fordøjelsen mulighed for at hvile og komme sig. Hvis du har svære maveproblemer, anbefales det at kontakte vores kundeservice på [email protected].
Kilder & videnskabelige referencer
Laugier R, Bernard JP, Berthezene P, Dupuy P. Digestion. 1991;50(3-4):202-11.
Money ME, Walkowiak J, Virgilio C, Talley NJ. Frontline Gastroenterol. 2011 Jan;2(1):48-56. Epub 2010 Nov 3.
Spagnuolo R, Cosco C, Mancina RM, Ruggiero G, Garieri P, Cosco V, Doldo P. Eur Rev Med Pharmacol Sci. 2017 Jun;21(2 Suppl):102-107.
Graham DY, Ketwaroo GA, Money ME, Opekun AR. J Dig Dis. 2018 Aug 13.
Ichim TE, Kesari S, Shafer K. Oncot. 2018 Jul 20;9(56):30919-30935.
