Soja er ikke en helsekost
Soja er længe blevet markedsført som helsekost, og især vegetarer har brugt soja som proteinkilde. Selv nogle modermælkserstatninger indeholder soyaprotein. Men er soja virkelig det sundhedsfremmende fødevare, det påstås at være? Sandheden er, at soja ikke er en passende erstatning for hverken andre vegetabilske proteiner eller animalske proteiner. Soyabønnen indeholder store mængder naturlige giftstoffer, eller såkaldte "antinæringsstoffer", som fytinsyre, lektiner og enzymhæmmende stoffer.
Ernæringsekspert og forsker Kaayla Daniel, som har forsket i soja i mange år og skrevet bogen *The Whole Soy Story*, fremhæver tusindvis af studier, der forbinder indtagelse af soyaprodukter med næringsmangler, fordøjelsesproblemer, immunproblemer, skjoldbruskkirtelproblemer og reproduktive helbredsproblemer. To forskere fra FDA i USA, Daniel Sheehan og Daniel Doerge, begge seniortoksikologer, modsatte sig kraftigt, at soja skulle have sundhedsanprisninger. De skrev i et memorandum:
"Vi modsætter os sundhedsanprisninger om soja, fordi der er rigeligt med beviser for, at visse isoflavonoider i soja er giftige for østrogenfølsomt væv samt for skjoldbruskkirtlen... Givet at en kvindes eget østrogen er en betydelig faktor... er det ikke anbefalelsesværdigt, at soja anses som sundt... Offentligheden vil blive udsat for en potentiel risiko ved soja uden tilstrækkelig advarsel og information."
Soja og østrogen
Soja indeholder isoflavonoiderne genistein og daidzein, som er to fytoøstrogener, der ligner menneskeligt østrogen. Disse kan potentielt blokere østrogeneffekten, forstyrre hormonfunktionerne og føre til fertilitetsproblemer. Hvis man drikker to glas soyamælk dagligt i en måned, får man nok fytoøstrogener til at påvirke menstruationscyklussen negativt. I USA indeholder cirka 20 % af modermælkserstatningerne soja, hvilket sandsynligvis skader barnets reproduktionsevne.
Men hvad med Asien?
I Asien bruger man ofte hele soyabønnen uden at adskille fedt og protein. Den fermenteres, hvilket reducerer antinæringsstofferne, og mængderne er betydeligt mindre end det, der er almindeligt i vestlig opfattelse af asiatisk mad. En stor undersøgelse estimerede det daglige sojaindtag til cirka 7–8 gram om dagen, hvoraf en del er fermenteret. Mange vegetarer i Vesten derimod indtager omkring 220 gram ren soja om dagen. Fermenteret soja, som indtages i små mængder i det asiatiske køkken, har ikke samme skadelige effekt som soyaproteinisolat, soyamælk, soyabønneolie, soyakød, tofu og andre ikke-fermenterede soyaprodukter. Eksempler på fermenteret soja er: tempeh, miso, natto og sojasauce.
Mange negative effekter af soja
Blandt de værste antinæringsstoffer i soja er en enzymhæmmer kaldet BBI, som blokerer virkningen af enzymet trypsin og andre enzymer nødvendige for proteinspaltning. BBI og andre enzymhæmmende stoffer deaktiveres ikke fuldstændigt under almindelig tilberedning. Disse kan forårsage alvorlige maveproblemer, reduceret proteinspaltning og kroniske problemer med optagelsen af aminosyrer. Hos forsøgsdyr fører en diæt med høje niveauer af trypsinhæmmere til forstørrelser og patologiske tilstande i bugspytkirtlen. [1]
Soyabønner indeholder også hemagglutininer, en koagulationsfremmende substans, der får røde blodlegemer til at klumpe sammen. Trypsinhæmmere og hemagglutininer hæmmer væksten. Rotter, der fodres med disse antinæringsstoffer, vokser ikke normalt. Soja indeholder også goitrogener, som belaster skjoldbruskkirtlen. Soyabønner er desuden rige på fytinsyre, som blokerer optagelsen af essentielle mineraler i tarmsystemet, såsom calcium, magnesium, kobber, jern og især zink.
Soja til dyr og mennesker
I fodringsforsøg øgede brugen af soyaproteinisolat behovet for vitamin E, K, D og B12 og skabte mangel på calcium, magnesium, mangan, molybdæn, kobber, jern og zink. Forsøgsdyr, der blev fodret med soyaproteinisolat, udviklede forstørrede organer, især bugspytkirtlen og skjoldbruskkirtlen, samt øget fedtaflejring i leveren.
Produktion af soyaprotein
Produktion af soyaproteinisolat foregår i fødevarefabrikker, hvor soyabønner behandles med alkaliske opløsninger for at fjerne fibre, efterfulgt af syrebade og spraytørring ved høje temperaturer. Denne proces kan føre til dannelse af giftstoffer som lysinoalanin. Dette resulterer i et produkt, der ikke er egnet til konsum.
Vil du leve sundt?
Soja, medmindre den er fermenteret og indtages i små mængder, anbefales ikke som fødevare. For dem, der har brug for et tilskud til muskelvækst, anbefaler vi Creatine Monohydrate Pure – Kreatin. Dette er et af de reneste kreatintilskud på markedet, uden GMO, gluten, mælk, soja eller majs. Det passer både til vegetarer og veganere.
Egenomsorgsprotokoller
Kontakt vores kundeservice på [email protected] for gratis kostvejledning og sundhedsprotokoller, som kan hjælpe dig med at optimere mave og tarm.
Vores egenomsorgsprotokoller er kun ment som råd og erstatter ikke konventionel medicinsk behandling.
Kilder & videnskabelige referencer
[1] Rackis, Joseph J. et al. Qualification of Plant Foods in Human Nutrition, vol. 35, 1985.
[2] Van Rensburg et al. American Journal of Clinical Nutrition 47:729-734, april 1988.
[2] Harland, B.F. et al. Journal of the American Dietetic Association 88:1562-1566, december 1988.
[3] 16. El Tiney, A.H. Journal of Food Composition and Analysis (1989) 2:6778.
[4] Rackis, Joseph J. et al., "The USDA trypsin inhibitor study", ibid.
[5] Wallace, G.M. Journal of Science and Food Agriculture 22:526-535, oktober 1971.
[6] Rackis, et al., ibid., s. 22; "Evaluation of the Health Aspects of Soy Protein Isolates as Food Ingredients", forberedt for FDA af Life Sciences Research Office, Federation of American Societies for Experimental Biology (9650 Rockville Pike, Bethesda, MD 20014), USA, Kontrakt nr. FDA 223-75-2004, 1979.
[7] Rackis, Joseph, J. Journal of the American Oil Chemists' Society 51:161A-170A, januar 1974.
[8] Rackis, Joseph J. et al. Qualification of Plant Foods in Human Nutrition, vol. 35, 1985.
[9] Torum, Benjamin. Soy Protein and Human Nutrition, Harold L Wilcke et al. (red.), Academic Press, New York, 1979.
[10] Nagata C, Takatsuka N, Kurisu Y, Shimizu H; J Nutr 1998, 128:209-13.
Artiklen er baseret på en artikel skrevet af Sally Fallon og Mary G. Enig, PhD, som blev offentliggjort på Holistics hjemmeside.
