Jodmangel et almindeligt problem, især blandt gravide

Jod – et livsvigtigt mineral

Jod er et mineral, der er nødvendigt for ​​skjoldbruskkirtlens funktion, til fostervækst og børns mentale udvikling. Det største behov har gravide og ammende kvinder, og forskning viser, at mange er i risikogruppen for jodmangel.

Ifølge en undersøgelse fra 2015 får svenske kvinder for lidt jod i kosten til at imødekomme det stigende behov under graviditeten. Når urintest blev udført af mere end 450 raske gravide kvinder, var den gennemsnitlige værdi 98 mikrogram jod per liter. Det er langt under WHO's anbefalede værdi på 150-249 mikrogram per liter for gravide kvinder. Desværre er tallene sandsynligvis ikke bedre i resten af ​​Europa.

En østrigsk undersøgelse fra det samme år viste lignende resultater: Kun små 14 procent af 246 gravide kvinder havde nok jod. 79 personer i denne studiegruppe oplyste, at de tog jodtilskud, og de havde et klart højere niveau end dem, der ikke tog kosttilskud (97,3 ug/L mod 80,1 ug/L). Ikke desto mindre havde de kvinder, der spiste kosttilskud, stadig for lidt jod i kroppen. Ifølge forskerne betyder det, at doseringen af ​​100-150 mikrogram kaliumiodid per dag ikke var tilstrækkelig, men skulle være tættere på det anbefalede samlede jodindtag på 250 mikrogram per dag for gravide kvinder.

"Vores konklusion er, at kvinder skal tage mere jod, hvis de planlægger at blive gravide," siger forfatterne bag studiet Heidelinde Lindorfer og Alois Gessl ved det medicinske universitet i Wien. Når kvinderne bliver gravide, er det for sent. Så er jod-forrådet så tomt, at det ikke har tid til at blive fyldt korrekt, da behovet stiger med omkring 50 procent under graviditeten.

Lindorfer og Gessl understreger, at jod er ekstremt vigtigt for fostrets mentale funktioner, både før, under og efter graviditeten. En moderat mangel på jod kan også have negativ indflydelse på barnets intellektuelle udvikling, hvilket er blevet demonstreret i studier fra Storbritannien og Australien.

Drastisk mindskning af jodindtaget siden 1990'erne

Jod findes naturligt, især i havalger, skaldyr og saltvandsfisk, mens æg og mejeriprodukter indeholder mindre mængder - forudsat at dyrene har fået jodberiget foder. Mælk kan også indeholde noget jod, hvis producenten her brugt jodopløsning til rengøring af malkeudstyr og køernes yver.

Flere undersøgelser viser, at veganere er mest udsat for at få for lidt jod i kosten, men selv mennesker, der spiser stenalderkost med en lav andel af fisk, skaldyr og salt kan ende i risikozonen.

For at reducere problemerne med jodmangel begyndte man at berige husholdningssalt med jod i midten af ​​1930'erne. Fremstilling af husholdningssalt udføres således, at havsalt raffineres indtil kun natriumchlorid er tilbage, og derefter tilsættes 50 mikrogram kalium-iodid per gram salt - såvel som klumpforebyggende midler, såsom natrium- eller kaliumcyricanid.

Da mange mennesker følger rådene om at reducere saltindtagelsen, stiger risikoen for jodmangel nu. Ifølge National Food Agency er jodindtagelse faldet drastisk siden slutningen af ​​1990'erne.

En anden årsag er, at flere og flere mennesker foretrækker at bruge det mere naturlige havsalt og/eller klippesalt (Himalaya salt) i madlavning. Salt fra Himalayabjergene har et naturligt lavt jodindhold, mens havsalt indeholder mere (niveauerne varierer afhængigt af oprindelse). Imidlertid er jodindholdet i havsalt generelt lavere end i den jod-berigede husholdningssalt.

Derudover har mennesker, der spiser en mange færdiglavede produkter en større risiko for jodmangel, da jodberiget salt sjældent bruges i fødevareindustrien.

Alt med måde

Jod er afgørende for helbredet, men for meget er heller ikke godt. Mens et for lavt indtag kan føre til hypothyreoidisme (underfungerende skjoldbruskkirtel), kan et for højt indtag forårsage enten hyperthyreoidisme (over-fungerende skjoldbruskkirtel) eller hypotyroidisme. Den sidstnævnte effekt er fordi for meget jod kan blokere produktionen af ​​skjoldbruskkirtelhormoner.

I tilfælde af en større jodmangel skal du gå ekstra omhyggeligt til værks, da kroppen så er indstillet på at absorbere jod ekstra effektivt. Det er derfor vigtigt at øge jodindtagelsen gradvist til det rigtige niveau.

Det er også vigtigt at have tilstrækkelige niveauer af mineralerne selen og jern. Selen beskytter skjoldbruskkirtlen mod skader ved et for højt jodindtag, og jern er nødvendigt for at danne et enzym, der får jodet til at arbejde i kroppen.

Hvis du ved, at du får for lidt jod, kan du bruge vores effektive jodtilskud. Det er vandopløseligt og derfor ikke så let at overdosere som kaliumiodid.

Forfatter

---

Greatlife.dk

Hos Greatlife.dk tilbyder vi et bredt sortiment indefor kosttilskud- och helsesprodukter. Ydermere bestræber vi os altid efter, gennem vores fremragende kundeserivce, at tilbyde dig den bedst mulige kundeoplevelse.

 

---

Forfatter