Denne artikel er forfattet af Ida Carleborn. Dette er del to af hendes spændende artikel om hendes helserejse. Læs del 1 her.
I Sverige lever over en million mennesker med en eller anden form for autoimmun problematik. Over 80 procent af disse er kvinder. For mange begynder det med symptomer fra mave og tarm, hvilket også gør det naturligt at rette fokus dertil, når vi ikke blot vil belyse den problematik, der forårsager lidelse, men også skabe forudsætninger for at forebygge sygdomsdebut og i nogle tilfælde reversere autoimmune tilstande for at blive symptomfri.
For det faktum at noget er “normalt” betyder ikke, at det er “naturligt”. Heller ikke at vi behøver acceptere det som vores fremtid. Når det kommer til accept, skal vi acceptere den nuværende situation. Når vi gør det, giver vi os selv muligheden for at vælge perspektiv og dermed fokusere på, hvad vi kan påvirke.
Hvad kan vi egentlig påvirke, når det kommer til vores sundhed?
Mellem årene 2013 og 2017 blev der publiceret cirka 12.900 studier om tarmmikrobiotaen, hvilket svarer til omtrent 80 procent af al forskning inden for området frem til da. Samtidig viser studier, at vores genetik kun står for omkring 20 procent af vores skæbne, mens de resterende 80 procent påvirkes af vores livsstil og vores miljø. Det betyder, at vi, i højere grad end vi måske vil indrømme, har muligheden for at forebygge sygdom og, endnu hellere, optimere vores velbefindende. Ikke kun vores levetid, men også vores livskvalitet.
Vi siger ofte, at helbredstilstande kommer pludseligt. Mange oplever, at de bliver syge, så snart de gearer ned, som om det var hvilen i sig selv, der forårsager forkølelsen, når det i virkeligheden er manglen på den, som over tid akkumulerer og gør, at sygdom bryder ud.
Lyt til kroppen
Vi taler ofte om at lytte til kroppen, men hvis vi ikke samtidig lærer at tyde dens signaler og forstå, hvad der går forud for dem, mister vi muligheden for at handle anderledes og dermed skabe et andet resultat.
Det kan handle om subtile signaler som hjernetåge, manglende energi eller en oppustet mave. Når vi observerer signalerne og reflekterer over, hvad der går forud for dem i form af følelser, tanker og adfærd, giver vi os selv muligheden for at “tracke” os selv og dermed holde os selv “on track” ved at vælge anderledes. Det kan være at indse, at vi ender med at scrolle på telefonen, når vi egentlig burde sove. At reflektere over, hvorfor vi tog telefonen op til at begynde med, og hvad prisen er for vores adfærd, i form af intime samtaler med en partner, tilstrækkelig søvn eller at vågne så trætte, at vi ikke kommer i fitness som planlagt, eller løber til bussen. Et tilsyneladende uskyldigt valg, hvor tredive minutter får dominoeffekter, som kan påvirke både søvn, stress, træning, relationer og næringsoptag.
Når vi forstår grundårsagen, kan vi vælge at træffe et bevidst valg og dermed skabe et andet udfald. På lignende måde påvirker kroppens forskellige dele også hinanden.
Inden for funktionsmedicin ser man kroppen som en helhed og søger grundårsagen bag symptomer for at behandle dem, primært gennem livsstilsændringer og kosttilskud. Her samvirker faktorer som stress, næringsstatus, søvn, bevægelse og nervesystemets balance.
I 2014 fik jeg Hashimotos
Da jeg i 2014 fik diagnosen Hashimotos, en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen, var det inden for funktionsmedicin, jeg søgte løsningen. Det, som i mit tilfælde viste sig at være centralt, var tarmens funktion, og hvordan det, der ofte beskrives som “læk tarm”, en påvirket tarmslimhinde, der slipper partikler ud i blodet, kan bidrage til inflammation, næringsmangler og hormonelle ubalancer.
Det var altså der, hvor symptomerne mange år tidligere var begyndt, at vi også skulle finde løsningen. Det, der så ud til at være mange forskellige problemer, tog afsæt i samme grundårsag, og ved at fokusere på den, på roden, skabte jeg forudsætningerne for at slippe af med symptomerne. For mig betød det at vende skyld og selvmedlidenhed til ansvar og at påvirke de 80 procent, som studier viser, at vi har mulighed for at påvirke. Ikke at “prøve”, men at beslutte mig fuldt ud og tro, at det ikke bare var muligt, men at det også var muligt for mig.
For alt begynder der. I vores trosforestillinger, i vores mentale indstilling og i, hvad vi vælger at tro er muligt. At stille prisen, vi betaler ved ikke at handle, op imod gevinsten ved at investere i os selv gennem de daglige små valg, der over tid akkumulerer og skaber store effekter for vores helbred. Ikke blot at spørge, hvad vi behøver at gøre dagligt, men hvem vi behøver at være for at gøre det naturligt at handle i tråd med vores mål. For adfærd følger identitet, og identitet formes af, hvad vi siger til os selv, og bygges op ved, at vi gennem vores gentagne handlinger viser, at vi er dem, vi overbeviser os selv om.
Når du begynder at se dig selv som en, der tager hånd om sin sundhed, bliver de daglige valg en naturlig forlængelse af det billede. Det handler ikke længere om at forsøge at gøre det rigtige, men om at leve i tråd med den, du opfatter, at du er. Det er der, skiftet sker. Skiftet, der gør, at du skaber langsigtet, bæredygtig forandring og tager vare på hele dig fra et sted af selvkærlighed snarere end præstation. Hvor du ved, hvorfor det er vigtigt for dig, og står konsekvent i, hvordan du vil have det, føle og skabe dit liv. I praksis handler det sjældent om at gøre mere, men om at gøre nogle få ting, der faktisk gør en forskel, konsekvent, over tid.
Forskningen kan udvide vores forestillinger om, hvad der er muligt, og få os til at starte. Men det handler sjældent om, at vi ikke ved, hvad vi behøver at gøre, men om, at vi behøver at gøre det, vi allerede ved. At skifte “one day” til “day one”. At observere os selv, når vi rækker ud efter telefonen på natbordet, og tage den hele vejen for at se, hvad prisen vi betaler faktisk er.
Og måske vigtigst af alt, at spørge os selv, hvem vi vil være i stedet.
At indse, at det ikke handler om at “prøve” at fikse din mave eller din stress, men om at stoppe med at “prøve” og i stedet træffe et bevidst valg. For selvom vi ikke kan kontrollere resultatet, kan vi kontrollere vores handlinger. At observere, reflektere og handle. For det er i de, tilsyneladende, små daglige valg, at vi har kraften til at påvirke vores tarmsundhed, regulere vores nervesystem og træffe beslutninger, der gavner vores langsigtede helbred.
Hvem vil du være, og hvordan handler du i dag for at leve i tråd med det?
Daglige rutiner for at optimere tarmens sundhed
- Undgå forarbejdet mad, sukker, gluten og planteolier
- Skærmfrie morgener og aftener (de første to timer om morgenen og den sidste time om aftenen)
- Skærmfrie måltider på regelmæssige tidspunkter
- Varmt citronvand før måltider, undgå at drikke større mængder til maden
- Stressreduktion gennem søvn, næringsrig kost, bevægelse, meditation og mental restitution
Kost der hjalp mig med at hele min tarm
- Det autoimmune protokol og antiinflammatorisk kost
- De rette kosttilskud til at støtte tarmslimhinden, immunforsvaret og fordøjelsen
- Hjemmelavet benbouillon
- Fermenteret mad som kimchi (Tistelvind er en favorit)
- Middag senest tre timer før sengetid for at give tarmen ro
- Sellerijuice på tom mave
Tilskud der har styrket min tarmsundhed og reduceret stress
- Probiotika for at styrke tarmfloraen og immunforsvaret
- Fordøjelsesenzymer for at støtte fordøjelsen
- L-glutamin for at støtte tarmens slimhinde
- Magnesium for søvn, nervesystem og restitution
- Omega-3 for at dæmpe inflammation
- Zink for immunforsvar og tarmbarriere
- Selen som støtte for skjoldbruskkirtlens funktion
Forfatter: Ida Carleborn
Læs mere om Ida Carleborn, Founder & CEO DailyGarboos og The Algorithms Of Life
Følg os og få mere information om Idas helserejse og andre spændende sundhedsnyheder, rabatter samt tips og råd ved at abonnere på vores nyhedsbrev.
