
Søvn handler ikke kun om at "slappe af", hjernen har brug for de rette signalstoffer og mineraler for at skifte til hviletilstand. Her er syv stoffer, som forskningen viser kan gøre stor forskel for indsovning og søvnkvalitet, uden at gøre dig døsig i dagtimerne.
Glycin
Glycin beroliger hjernens nerveceller og sænker kropstemperaturen, præcis hvad der skal til for at falde i søvn. Studier viser, at glycin en time før sengetid giver bedre søvnkvalitet, kortere tid til at falde i søvn og mindre træthed dagen efter.1–3
L-tryptofan
Det er byggesten til både serotonin (velvære-hormon) og melatonin (søvnhormon). Forskning viser, at L-tryptofan hjælper personer med langvarige indsovningsproblemer med at falde hurtigere i søvn og sove bedre end med placebo.4,5
Taurin
Taurin fungerer som hjernens "bremse" ved at forstærke beroligende signaler i nervesystemet. Det kan sænke stresshormonet kortisol og hjælpe melatonin med at fungere bedre for en roligere indsovning.6,7
L-theanin
Fra grøn te beroliger hjernen uden at gøre dig træt. L-theanin øger beroligende alfabølger og dæmper stress, der hindrer indsovning. Perfekt til dig, der ligger og kværner tanker i sengen.8,9
Magnesium-bisglycinat
Magnesium afspænder muskler og nerver, samtidig med at glycin forstærker de beroligende effekter. Studier viser, at denne form forbedrer søvnkvaliteten hos personer med insomni, især ældre.10,11
Zink-bisglycinat
Zink hjælper hjernen med at regulere søvncyklusser og beskytter mod oxidativt stress, som forstyrrer søvnen. Mangel på zink forbindes med ringere søvn, mens tilskud kan genskabe normal søvnrytme.12,13
Vitamin B6 (P-5-P)
Den aktive form af B6 er nødvendig for at omdanne tryptofan til melatonin. Højere B6-niveauer i blodet hænger sammen med bedre søvn og mindre dagtræthed.14–16
Hvorfor kombinere dem?
Sammen dækker de alle trin i søvnprocessen: glycin og taurin bremser hjernen, theanin dæmper stress, magnesium og zink stabiliserer nervesystemet, mens tryptofan+B6 opbygger søvnhormoner. En naturlig opgradering af kroppens eget søvnsystem.1–1
