Randomiseret dobbeltblind placebostudie taler for CoQ10
Forskere har undersøgt CoQ10 og fibromyalgi. I en randomiseret dobbeltblind placebostudie fik patienter med fibromyalgi 300 mg CoQ10 dagligt i 40 dage. Fibromyalgigruppen, der fik tilskud af CoQ10, oplevede en reduktion i FIQ (Fibromyalgia Impact Questionnaire) med markant mindre smerte, reduceret træthed (både mindre morgentræthed og generel træthed) sammenlignet med dem, der ikke tog tilskud af CoQ10. De, der tog tilskud, havde desuden markant reduceret smerte i de såkaldte tender points* og oplevede bedring fra inflammationer.
Derudover bemærkede forskerne, at fibromyalgigruppen, der fik tilskud af CoQ10, udviklede nye mitokondrier i cellerne. Forskerne siger, at "Disse resultater fører til hypotesen om, at CoQ10 har potentielle terapeutiske effekter ved fibromyalgi og indikerer nye potentielle molekylære mål for behandling af denne sygdom."
Fibromyalgi rammer cirka 5 procent af befolkningen. Man har observeret både funktionsforstyrrelser i mitokondrier og mangel på CoQ10 ved fibromyalgi.
* Ved diagnosen af fibromyalgi udføres palpation på 18 standardiserede tender points.
Forfatter
Litteraturhenvisninger
Vis litteraturhenvisningerAntioxid Redox Signal. 2013 Mar 4. Can Coenzyme Q10 improve clinical and molecular parameter in Fibromyalgia? Cordero MD, Alcocer-Gómez E, de Miguel M, Culic O, Carrión AM, Alvarez-Suarez JM, Bullon P, Battino M, Fernández-Rodríguez A, Sánchez-Alcázar JA. Dpto. Citología e Histología Normal y Patológica, Facultad de Medicina. Universidad de Sevilla, 41009 Sevilla-Spain, Avda. Sánchez-Pizjuán s/n , Sevilla, Spain.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23458405