Antibiotika og probiotika

Læsetid: 1-2 min

Nogle gange er det livsnødvendigt at tage antibiotika, og i de tilfælde skal man naturligvis gøre det. De fleste ved dog, at antibiotika påvirker tarmfloraen meget negativt ved at dræbe mange probiotiske bakterier, hvilket kan have langsigtede konsekvenser for helbredet – hvor overvækst af svamp blot er én af dem.

Start med probiotika med det samme

Nogle mener, at man ikke bør tage probiotika i samme periode som antibiotika, fordi antibiotikaen alligevel dræber de probiotiske bakterier, og at det derfor skulle være meningsløst. Det er ikke korrekt. Der findes flere højkvalitetsstudier (randomiserede, placebokontrollerede), som viser, at tilskud af probiotika under en antibiotikakur reducerer negative bivirkninger og modvirker infektioner i mave-tarmkanalen. Det er dog bedst at lade der gå så mange timer som muligt mellem de tidspunkter, hvor du tager din antibiotika, og de tidspunkter, hvor du tager din probiotika.

Mindre gener med probiotika

Der blev gennemført et studie, hvor 135 indlagte patienter, som fik antibiotika, også fik enten probiotika (mave-tarmbakterier) eller placebo (virkningsløse placebokapsler). 34 % af dem, der fik placebo, udviklede antibiotikarelateret diarré, mens kun 12 % af dem, der fik probiotika, fik diarré. 17 % af dem, der fik placebo, fik diarré forårsaget af den alvorlige tarmpatogen Clostridium difficile, mens ingen af dem, der fik probiotika, oplevede disse gener.

Antibiotika og leveren

Antibiotika, der tages over længere tid, kan også påvirke leveren negativt og nedsætte leverens afgiftningskapacitet. Derudover bidrager antibiotika til øgede niveauer af lipopolysakkarider (LPS), som er molekyler, der findes på overfladen af gramnegative bakterier. Når bakterier dør, frigives enorme mængder LPS. Dette kan udløse en immunreaktion, som kan give alvorlige symptomer – nogle gange værre end selve sygdommen.

Tag probiotika, hvis du tager antibiotika

Det er vigtigt ikke at tage antibiotika og probiotika på samme tidspunkt af dagen. Lad der gå så mange timer som muligt mellem indtag af antibiotika og probiotika. For langsigtet tarmsundhed er det også værdifuldt at fortsætte med probiotika på daglig basis som en del af en støttende livsstil, særligt efter antibiotikabehandlinger. Hvis du skal tage, tager eller har taget antibiotika, anbefaler vi følgende kosttilskud med det samme:

Probiotisk superkombination – tag alle tre for maksimal effekt før, under eller efter indtag af antibiotika. Antibiotikabehandling kan kraftigt påvirke tarmfloraen ved ikke blot at dræbe skadelige bakterier, men også mange vigtige, gavnlige probiotiske bakterier. Dette fører altid til ubalance i tarmens mikrobielle økosystem, øget risiko for overvækst af svamp og patogene mikroorganismer samt nedsat immunfunktion. For at genoprette en sund og stabil tarmflora er det vigtigt at tilføre probiotika under og efter antibiotikakuren. En kombination af Flora Plus+, Saccharomyces boulardii og Bacillus coagulans giver bred og effektiv støtte til tarmens mikrobielle balance efter antibiotikabehandling.

Flora Plus+: 1 kapsel/dag til hvert måltid. Flora Plus+ består af nøje udvalgte mælkesyrebakterier (Lactobacillus- og Bifidobacterium-stammer), som fermenterer ikke-fordøjelige kulhydrater (præbiotika) til kortkædede fedtsyrer som butyrat, propionat og acetat. Butyrat er den vigtigste energikilde for kolonocytter og har en stærk antiinflammatorisk effekt. Disse bakterier fremmer også produktionen af mucin og antimikrobielle peptider, som styrker tarmens slimhindebarriere. Ved at rekolonisere tarmen bidrager Flora Plus+ til at sænke pH-værdien, hvilket hæmmer patogen vækst og stimulerer et balanceret immunrespons via regulatoriske T-celler. Læs om alle de stammer, der indgår, her.
Saccharomyces boulardii: 1 kapsel/dag 30 min før måltid. S. boulardii er en levende probiotisk gær, som overlever mavesyre og galde og virker gennem flere mekanismer. Den binder sig til patogene bakterier og deres toksiner, såsom Clostridium difficile og Escherichia coli, og forhindrer deres adhæsion til tarmepitelet. S. boulardii udskiller også proteaser, som nedbryder bakterielle toksiner, og stimulerer produktionen af sekretorisk IgA, som er central for mukosal immunitet. Derudover har den vist sig at modulere NF-κB-signalering, hvilket reducerer inflammation og fremmer tarmens barrierefunktion. Dens evne til at påvirke immunsystemet gør den særligt værdifuld til at genoprette homeostase efter antibiotikabehandling. Produktet indeholder ægte Lynside® Saccharomyces boulardii.
Bacillus coagulans: 1 kapsel/dag til måltid. Bacillus coagulans er en sporedannende, mælkesyreproducerende bakterie, som tåler mavesyre og når tarmen levende. Sporerne sikrer robust kolonisering trods antibiotikabehandling. B. coagulans fermenterer kostfibre til mælkesyre, hvilket sænker tarmens pH og hæmmer patogener. Den producerer desuden antibakterielle peptider (bakteriociner), som direkte hæmmer konkurrerende skadelige bakterier. Dens immunmodulerende effekter omfatter øget produktion af antiinflammatoriske cytokiner (f.eks. IL-10) og reduceret produktion af proinflammatoriske mediatorer (f.eks. TNF-α), hvilket bidrager til at mindske tarminflammation og systemisk lavgradig inflammation. Dette er særligt vigtigt efter antibiotikabehandling, hvor inflammation ofte øges på grund af mikrobiel ubalance. Produktet indeholder ægte LactoSpore® Bacillus coagulans.
L-Glutamin: 2 kapsler/dag, helst 30 minutter før måltid. L-glutamin er en aminosyre, der spiller en afgørende rolle for tarmens integritet og immunfunktion og kan være særligt vigtig, hvis man for nylig har afsluttet eller er i gang med en antibiotikakur. Antibiotika påvirker tarmfloraen negativt og kan beskadige tarmslimhinden, hvilket øger risikoen for såkaldt ”leaky gut” – øget tarmpermeabilitet, som kan udløse inflammation og immunreaktioner. Da tarmceller bruger glutamin som deres primære energikilde, kan tilskud af L-glutamin fremme heling af tarmvæggen og genoprette barrierefunktionen efter antibiotikabehandling. Derudover fungerer glutamin som forstadie til glutathion – kroppens vigtigste antioxidant – hvilket er særligt relevant efter antibiotika, hvor oxidativt stress ofte øges. Biokemisk omdannes glutamin til glutamat og videre til α-ketoglutarat, som indgår i citronsyrecyklussen og leverer energi til hurtigt delende celler i tarmen.
Candida Control Plus+: 2 kapsler/dag til måltid. Candida er en gærsvamp, som normalt findes i små mængder i kroppen, blandt andet i tarmen og underlivet. Ved forstyrret mikroflora – f.eks. efter antibiotikabehandling eller ved langvarig stress, højt sukkerindtag eller hormonelle forandringer – kan Candida vokse og give gener som kløe, irritation og tilbagevendende svampeinfektioner i underlivet. En af verdens førende candidaeksperter mener, at hvis man nogensinde har taget antibiotika, lider man af Candida-overvækst. Overvækst af Candida kan også skabe ubalance, som gør slimhinderne mere modtagelige for bakterier, der forårsager urinvejsinfektioner. Candida danner desuden en beskyttende biofilm – en slags slimet struktur – som gør den svær at bekæmpe for både immunforsvaret og behandling, hvilket gør det vigtigt at angribe den med den rette type kosttilskud. Candida Control Plus+ er vores vigtigste kosttilskud ved candida og anden svamp. Det er et kraftfuldt og højkvalitets kosttilskud, der hjælper ved overvækst af Candida eller anden svamp. Formuleret med en unik blanding af aktive ingredienser, som modvirker svampeovervækst og samtidig forbedrer tarmsundheden og støtter kroppens naturlige forsvar. Formuleringen indeholder flere ingredienser med dokumenteret eller stærkt indikeret effekt mod candidas svært behandlbare biofilm.
NAC (N-Acetylcystein): 1 kapsel om morgenen, 1 kapsel om eftermiddagen og 1 kapsel om aftenen, helst i forbindelse med måltid. NAC er en kraftfuld antioxidant og et meget relevant tilskud at overveje under og efter en antibiotikakur. NAC understøtter kroppens dannelse af glutathion, som er central for afgiftning, antioxidantforsvar og immunfunktion – alle vigtige faktorer, når kroppen skal komme sig efter antibiotikabehandling. Derudover er NAC kendt for at kunne forstyrre biofilm, en beskyttende struktur som både bakterier og gærsvampe, især Candida, kan danne efter en antibiotikakur, når tarmfloraen er svækket. Ved at nedbryde biofilm og samtidig reducere inflammatoriske signaler, f.eks. ved at hæmme NF-κB, hjælper NAC kroppen med at rydde op i opportunistiske mikroorganismer, som ellers kan få fodfæste. På biokemisk niveau virker NAC ved at forsyne kroppen med cystein, den hastighedsbegrænsende aminosyre i glutathionsyntesen.