
Ida Carleborn er grundlægger af DailyGarboos og The Algorithms of Life. I 2014 fik Ida en autoimmun sygdom og besluttede sig for at hele den naturligt, uden medicin. Dette blev katalysatoren ind i forståelsen af holistisk sundhed og hvordan mentalt, fysisk, emotionelt og spirituelt velbefindende hænger sammen.
Med et holistisk perspektiv på sundhed, identitet og longevity deler hun, hvordan små daglige valg, journaling og selvledelse skaber bæredygtig forandring, indefra og ud. I dette interview dykker vi ned i hendes nøgler til bæredygtig forandring, daglige vaner der gør en stor forskel, og hvordan identitet er afgørende for adfærdsændring.
1. Fortæl om din sundhedsrejse – hvad fik dig til at ville ændre, hvordan du levede?
Svar: Jeg begyndte min sundhedsrejse længe før jeg fik en autoimmun sygdom. Ikke fordi jeg var syg, men fordi jeg var nysgerrig på mit fulde potentiale, mentalt og fysisk.
Efter studenten i 2012 begyndte jeg at træne i fitness for første gang i mit liv. Parallelt fordybede jeg mig i, hvordan kroppen fungerer, og jeg begyndte at lave al mad fra bunden, selvom jeg stadig boede hjemme. Jeg stoppede tidligt med sukker, halvfabrikater og næsten helt med alkohol. Ikke fordi jeg havde problemer med det, men fordi jeg ikke havde problemer uden. Jeg bemærkede snart, at der fandtes et nyt niveau af velbefindende, og det motiverede mig til at fortsætte.
Da jeg senere fik en autoimmun sygdom i 2014, kom det først med meget selvbebrejdelse. Jeg var overbevist om, at jeg selv havde forårsaget den gennem år med præstation og indre stress.
Med tiden indså jeg, at vi får mere af det, vi fokuserer på, og at vores kraft ligger i det, vi faktisk kan påvirke. Der skete et afgørende skifte: fra self-blame til ansvar. Når vi tager ansvar og retter energien derhen, vinder vi enorm kraft.
I bakspejlet ser jeg den autoimmune sygdom som det bedste, der er sket mig. Den tvang mig til at se sundhed i et større perspektiv og førte mig til nye valg, nye sandheder og et helt andet liv. Ofte kan vi først bagefter se, hvordan noget ikke skete imod os, men for os; for at føre os præcis derhen, hvor vi er i dag.
Vi behøver heller ikke at vente på en krise for at ændre vores adfærd.
Vi kan vælge den forandring nu, i hvert øjeblik.
2. Hvad mener du, at mange misforstår, når det gælder sundhed og longevity?
Svar: Et mønster jeg ofte ser i de spørgsmål, jeg får, især omkring autoimmunitet, er: “Hvor striks var du?” og “hvor lang tid tog det?”
Jeg forstår spørgsmålene. Men mellem linjerne hører jeg ofte: “Hvor lidt kan jeg gøre og stadig få resultater?”
Og netop der findes et perspektivskifte, som er afgørende. Ikke bare for at nå resultater, men for at kunne vedligeholde dem og fortsætte med at udvikle sig gennem livet.
Mange leder efter den rigtige metode, den rigtige kost eller det rigtige tilskud, men overser helheden. Sundhed handler sjældent om en enkelt indsats. Det er summen af små, konsekvente valg over tid og hvordan de spiller sammen. Søvn, næring, bevægelse og vores mentale klima påvirker hinanden hele tiden.
Inden for longevity sker der lige nu meget spændende, med nye værktøjer og teknologier. Jeg er helt for dem. Samtidig ser jeg en øget værdi i at kende sin egen krop og opbygge tillid til den. Ikke at lægge al tillid i det, der måler vores søvn eller stress, men bruge værktøjerne til bedre at forstå vores mønstre, stressorer og adfærd.
For mig handler det altid om at skabe et stabilt fundament. “Basics for biohacking.” Og det fundament er i høj grad mentalt: hvordan vi tænker, tolker og håndterer det, der sker omkring os.
Longevity handler ikke kun om at leve længere, men om at øge vores health span: antallet af sunde, vitale år. At forlænge livet, men også at forbedre kvaliteten af det.
3. Du taler ofte om identitet snarere end vaner – hvorfor?
Svar: Vaner og adfærd følger identitet. Vi handler i tråd med, hvordan vi ser på os selv, og hvem vi tror, vi er.
Det kan vi bruge til vores fordel. Når vi arbejder med identitet, bliver det lettere at ændre adfærd på en bæredygtig måde. Det kræver ofte mere arbejde i begyndelsen, men når en ny identitet først er “installeret”, sker adfærden mere eller mindre automatisk.
Studier viser, at cirka 95 % af vores daglige adfærd styres af vores underbevidsthed, som i høj grad blev programmeret mellem 0–7-årsalderen. Underbevidstheden kan påvirkes, blandt andet gennem visualisering, affirmationer og refleksion. Når vi ændrer vores underbevidsthed, ændrer vi også vores måde at handle på.
For mig handler det derfor sjældent om at forcere nye vaner, men om at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør i dag – og hvad der trigger vores uønskede adfærd. Der ligger nøglen til reel forandring.
Hvis vi vil ændre vores adfærd langsigtet, skal vi forstå, hvilken identitet den er knyttet til. Ikke kun skrive en “to-do-liste”, men også en “to-be-liste”: Hvem skal du være, for at din ønskede adfærd bliver naturlig?
Ordene “jeg er” er kraftfulde. De bygger identitet. Når vi bliver bevidste om, hvad vi fortæller os selv, at vi er, skaber vi også rum til at vælge nye “jeg er”-sandheder i tråd med det liv, vi vil skabe.
Daglig refleksion, journaling, affirmationer og visualisering har været en del af min morgenritual i over tolv år. Det var min indgang til meditation og mentalt arbejde og har været afgørende. Ikke kun i min heling, men i alle dele af livet. Både privat og professionelt.
Når identiteten skifter, følger adfærden med.
4. Hvilken rolle spiller nervesystemet i sundhed, ud over kost og træning?
Svar: En afgørende rolle.
Mange gør “alt rigtigt” på papiret, men lever i konstant indre stress. En kritisk indre stemme, bekymring for fremtiden eller et konstant scroll kan skabe enorm stress, uden at vi reflekterer over det. Et nervesystem i alarm kan hverken optage næring optimalt, restituere eller hele.
For mig er søvn, dagslys tidligt på dagen, daglige gåture i naturen uden høretelefoner, stilhed og rutiner, der skaber forudsætninger og forudsigelighed for kroppen, ikke luksus men fundamentalt.
Jeg går mindst en time om dagen i naturen uden høretelefoner og undgår telefonen de første to timer om morgenen. Det lyder måske banalt, men det er en af de mest effektive “quick fixes”, jeg kender, og noget, der skal opleves.
5. Hvordan håndterer du perioder, hvor motivationen mangler?
Svar: Jeg stoler ikke på motivation. Jeg sørger for at skabe forudsætningerne for at være i den rette energi og mentale tilstand.
Motivation er flygtig, mens rutiner skaber stabilitet. Vi stoler ikke på motivation for at børste tænderne; vi gør det, fordi det er en del af vores hverdag. Jeg ser sundhed på samme måde.
Når motivationen er lav, kigger jeg på årsagen: Har jeg sovet dårligt, spist noget, der driver inflammation, været for meget ved en skærm eller mistet følelsen af mening?
Motivation er ikke noget, vi venter på. Den skabes gennem handling og ved at opleve forskellen. Når vi gør det, vi har lovet os selv, bygger vi tillid, og tilliden til os selv er mere kraftfuld end motivation.
Jeg tror på at droppe tiliden til motivation som katalysator for handling og i stedet skabe tillid til os selv til dagligt at tage vare på os.
6. Hvad betyder det for dig at tage ansvar for sin sundhed?
Svar: At lytte til kroppen hver dag og træffe bevidste valg ud fra selvrespekt og kærlighed.
Når vi prioriterer vores egen sundhed, giver det naturligt ringe i vandet i alle andre områder af vores liv: vores nære relationer, vores arbejde og samfundet som helhed. Når vi ser det, kan vi også skifte perspektiv fra, at det er egoistisk at prioritere os selv, til at det har en positiv indvirkning på alle omkring os.
Hvis vi ikke kan sige, at vi elsker os selv, kan vi begynde med at respektere os selv nok til at handle med kærlighed.
7. Hvilket råd ville du give til nogen, der vil skabe holdbare rutiner uden at blive overvældet?
Svar: Slip præstationen og begynd med refleksion.
Mental, fysisk, emotionel og spirituel sundhed hænger sammen. Find papir og pen frem og se på din nuværende situation uden at dømme. Fortsæt med at spørge “hvorfor?” indtil du når roden til din adfærd; der ligger ofte nøglen.
Mange er bange for refleksion, fordi de ikke vil føle eller se det, der er der. Men det, vi undgår, styrer allerede vores liv. Spørgsmålet er, om frygten for at kigge er større end frygten for at fortsætte som nu?
En enkel men kraftfuld øvelse:
- Hvad vil du stoppe med?
- Hvad vil du begynde med?
- Hvad ville det betyde for dig?
Kontinuitet er afgørende. Studier viser, at det tager omkring 66 dage at ændre en adfærd. Forpligt dig til det, du skriver ned i den periode, og reflekter undervejs.
- Start småt
- Tag ikke for meget på én gang.
- Byg selvtillid ved at holde små løfter
- Giv dig selv ros dagligt
- Reflektér over, hvordan det føles i kroppen
8. Hvilke er dine personlige sundhedsbasics, som du altid vender tilbage til? (forslag: lav til en liste, der præsenteres pænt under artiklen)
- Søvnkvalitet og stabil døgnrytme
- Antiinflammatorisk, næringstæt mad
- Kosttilskud af høj kvalitet
- Daglig journaling og meditation
- Bevægelse uden præstation + daglige gåture
- Rødlysterapi og lymfemassage
- Nervesystemsregulering
Jeg tager tilskud dagligt; ikke for at erstatte næringsrig mad, men for at supplere og støtte kroppen. Nogle er non-negotiables, andre tilpasser jeg efter blodværdier og periode i livet.
Idas seks grundlæggende tilskud til sundhed og longevity
Probiotika, Flora Plus
Jeg ser tarmen som grundlaget for både fysisk og mental sundhed.
At støtte tarmfloraen er for mig en måde at opbygge modstandskraft, balance og et stærkt immunforsvar – indefra.
Vitamin C
En daglig støtte for kroppen i en verden med høj belastning.
Jeg bruger C-vitamin som en del af mit langsigtede arbejde med cellernes sundhed, restitution og lavgradig inflammation.
Zink
Et essentielt mineral for kroppens fornyelse og langsigtede resiliens.
Jeg ser zink som en støtte for immunfunktion, cellereparation og hormonel balance. Afgørende for at ældes med styrke, klarhed og vitalitet.
Vitamin D
For immunforsvar, hormonel balance og indre stabilitet.
Et tilskud jeg tager året rundt som en del af at arbejde forebyggende, ikke reaktivt.
Magnesium
For nervesystemet, søvnen og kroppens evne til at give slip.
Magnesium er for mig afgørende for optimal søvn og en måde at signalere tryghed og hvile til kroppen.
Omega-3
For hjernen, hjertet og et roligere indre landskab.
En grundpille til at reducere inflammation og støtte langsigtet kognitiv og fysisk sundhed.
I februar kan du læse del to med fokus på tarmsundhed og immunforsvar, hvor Ida deler sin rejse om at hele sig symptomfri fra en autoimmun sygdom, og hvordan heling af tarmen var afgørende for dette, hvad hun ønsker, hun havde vidst dengang, og hvilke tilskud der har hjulpet hende mest.
Læs mere om Ida Carleborn, Founder & CEO DailyGarboos og The Algorithms Of Life
Følg os og få mere information om Idas sundhedsrejse og andre spændende sundhedsnyheder, rabatter samt tips og råd ved at abonnere på vores nyhedsbrev.
Fotograf: Art Svanberg.
