Candida - den listige gærsvejssvamp

Læsetid: 4–5 min
Candida - den listige gærsvejssvamp

Konstant træthed, fordøjelsesbesvær, irriteret hud, svampeinfektioner i underlivet og ekstrem sukkertrang. Det er nogle af de problemer, som candidasvamp og andre svampe kan forårsage, hvis de får mulighed for at vokse i kroppen. 

Candida er en slægt af gærsvampe, som findes naturligt i vores tarmflora. Den mest almindelige er Candida albicans, som findes hos størstedelen af alle raske mennesker. Når den forekommer i normale mængder, hjælper den fordøjelsen.[1,2] Hvis tarmfloraen derimod er i ubalance, kan denne opportunistiske svamp benytte lejligheden til at sprede sig og blive virkelig generende i hele kroppen. 

Svampeinfektioner rammer over en milliard mennesker verden over hvert år, og ifølge forskningen er det et problem, der kun er stigende.[3,4] Svampeinfektion opstår oftest i tarmen samt i urinvejene eller underlivet[5,6], men kan også sætte sig i næse, ører eller mundhule og svælg, på negle og i huden – især hvor der er fugt.

Hos personer med et normalt fungerende eller moderat nedsat immunforsvar er candidainfektionen oftest overfladisk og ikke farlig, men den kan være svær at komme af med. 

Personer med stærkt nedsat immunforsvar kan derimod udvikle en dybere candidainfektion, som kan blive så udbredt, at den sætter sig i blodet (sepsis) eller rammer vitale organer som hjerte, lunger eller hjerne. I så fald kan den forårsage alvorlige symptomer. I sjældne tilfælde kan en sådan systemisk infektion endda føre til døden.[7]

Hvorfor får man candida? 

Der er mange faktorer, som kan forstyrre balancen i vores mikroflora. Overforbrug af antibiotika er en almindelig årsag, men problemet forbindes også med stress og et højt indtag af sukker og junkfood. Rygning og immundæmpende medicin (for eksempel kortison) er andre almindelige årsager til candidaovervækst.[8,9]

Svampeinfektioner i underlivet er meget almindelige blandt kvinder i den fertile alder. Studier tyder på, at op mod 75 procent af alle kvinder vil opleve en svampeinfektion i underlivet på et tidspunkt i livet.[10] En mulig forklaring er, at svingende hormonniveauer, blandt andet på grund af p-piller og andre præventionsmidler, gør kvinder mere modtagelige.[11] Candida forbindes også med fordøjelsessygdomme som IBS og visse allergiske reaktioner.[12,13]

Astmapatienter, der inhalerer kortisonspray, har større risiko for candidainfektion i svælg og mundhule. Derfor er det vigtigt at skylle munden efter hver behandling med kortisonspray. Hvis man har milde gener, kan man prøve regelmæssigt at gurgle og/eller skylle munden med lidt økologisk kokosolie eller økologisk olivenolie blandet med en eller et par dråber æterisk olie af nellike.[14] Man kan også blande en dråbe Iosoljod i kokosolien, før man gurgler. Husk, at æterisk olie ikke må synkes, men skal spyttes ud. 

Da gærsvampe trives med sukker, har diabetikere større risiko for at udvikle candidaovervækst. Som diabetiker har man højere sukkerniveauer i blodet, men også i slimhinder og i spyt.[15] 

Candidasyndrom – candidaovervækst

At candidainfektion (candidiasis) er en medicinsk tilstand, er der ingen tvivl om. Men der findes også teorier om, at man kan rammes af såkaldt candidasyndrom – en kronisk, lavgradig overvækst af Candida albicans, som giver uspecifikke symptomer. Generne kan omfatte alt fra kronisk træthed, irritabel tarm, tilbagevendende svampeinfektioner, nedtrykthed, hjernetåge, udtalt stress, stærk sukkertrang, overfølsomhed over for fødevarer, hudproblemer og ledsmerter. I det konventionelle sundhedsvæsen er dette ikke en anerkendt diagnose.

Ophavsmanden til idéen om candidasyndrom er lægen William Crook, som i 1986 udgav bogen The Yeast Connection. Bogen bygger delvist på lægen Orian Truss’ forskning fra 1978.[16] Ifølge Crooks teori kan candidaovervækst i tarmen føre til, at tarmslimhindens struktur svækkes, så fremmede partikler, som normalt skulle udskilles via tarmen, kan trænge ind i blodbanen og forårsage immunreaktioner i kroppen.[17] 

Der findes ikke megen forskning om sammenhængen mellem lavgradig candidaovervækst og kroniske helbredsproblemer, men enkelte studier peger på en mulig forbindelse til sygdomme som IBS og kronisk træthedssyndrom.[18] Især én undersøgelse viste, at patienter, som opfyldte kriterierne for candidasyndrom, fik det signifikant bedre sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik placebo, når de blev behandlet med det svampedræbende lægemiddel nystatin.[19]

Flere læger, herunder William Crook, har også offentliggjort detaljerede rapporter om forbedret livskvalitet hos patienter behandlet for mistænkt candidasyndrom.[20,21] 

For nylig er der faktisk udkommet en forskningsoversigt om svampeovervækst i tyndtarmen, en tilstand kaldet SIFO (small intestinal fungal overgrowth).[22] I oversigten gennemgår forfatterne to studier, som begge viste, at lidt over en fjerdedel af deltagerne – alle med uforklarlige mave-tarm-gener – led af SIFO. Det antyder, at en del mennesker kan have problemer med lavgradig svampeovervækst, men at det forveksles med noget andet eller helt overses.

Ifølge en anden undersøgelse kan selv normal forekomst af gærsvamp i tarmen forværre alkoholrelateret leversygdom, hvilket kan betyde, at visse tilstande er mere følsomme over for gærsvamp end andre.[23]

Hvordan tester man for candidaovervækst?

Da symptomerne på candidaovervækst er så uspecifikke, er der også risiko for, at candidaovervækst bruges som en ”skraldespandsdiagnose” for alle mulige gener, og at man overser den egentlige årsag, som for eksempel kan være bakterieovervækst i tyndtarmen (SIBO), parasitinfektion eller inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Derfor er det vigtigt at komme til bunds i problemet ved at blive testet. Det er ikke nok blot at spytte i et glas vand og se, om spyttet ”tråder”, når det synker til bunds, som nogle hævder.

Der findes afføringstests, som kan påvise candidaovervækst. De kan bestilles fra specialiserede laboratorier som Genova Diagnostics og BioHealth. Det bedste er at kontakte en funktionsmedicinsk læge, som kan hjælpe dig med testen og skræddersy en behandling. Skriv til os på [email protected], så hjælper vi dig videre med en candida-protokol, som du kan afprøve først. 

Du kan også tage en organisk syre-test (Great Plains Laboratory eller Genova Organix Profile). Denne test anvendes ikke i det konventionelle sundhedsvæsen og anses derfor for kontroversiel. Men en erfaren læge eller terapeut kan have stor gavn af den, blandt andet markøren d-arabinitol, som kan være tegn på svampeovervækst. D-arabinitol anvendes som markør på visse hospitaler til at diagnosticere systemisk candidainfektion.[24]

Hvordan behandler man lavgradig candidaovervækst?

Forudsat at du ikke har alvorlige problemer med candidaovervækst, som kræver lægelig behandling, kan du prøve følgende tre trin til at begynde med. 

Trin 1 – Læg din kost om for at slippe af med candida

Et højt indtag af sukker og hurtige kulhydrater er forbundet med candidaovervækst i vagina[25] og mave-tarmkanalen[26]. Der findes også laboratoriestudier, som tyder på, at et højt sukkerforbrug svækker immunforsvarets respons på candida.[27] Derfor er det vigtigt at udelukke søde sager og spise en næringstæt kost, da dårlig ernæring også er en risikofaktor for både bakterie- og svampeinfektioner.[28] 

Ifølge traditionel kinesisk medicin (TKM) skyldes svampeovervækst et overskud af fugt og kulde i kroppen. Derfor anbefales overvejende tilberedt, varm mad samt fødevarer, der anses for ”varmende”. Andre diæter, som ofte anbefales mod svampeovervækst, er FODMAP, autoimmunt protokol (AIP) og stenalderkost (paleo). Ketogen kost anbefales ikke, da for få kulhydrater desværre kan øge risikoen for mere aggressiv candida. 

Hvis du mistænker svampeovervækst, findes der mange vigtige kostråd. Skriv til os på [email protected] for at få en gratis candida-protokol.

Trin 2 – Bekæmp svampen 

I dette trin anvendes plantebaserede midler, urter og næringsstoffer med antimikrobiel virkning. Der findes mange muligheder – her er nogle af de mest almindelige.

Berberin, et aktivt stof, som blandt andet findes i canadisk gulrod (Hydrastis canadensis). In vitro-studier af candida viser, at berberin har en stærk svampedræbende effekt.[30] Da berberin er så potent, anbefaler urtekyndige ofte kortere behandlingsperioder på omkring 3–5 uger efterfulgt af en pause på et par uger. Det samme gælder ekstrakter af andre candidahæmmende urter som timian[31] og oregano[32].

Laurinsyre (eller monolaurin) og kaprylsyre, to fedtsyrer, som findes i kokos- og palmenødder. Kokosolie anbefales også, både indvortes og udvortes. In vitro-studier af candida viser, at disse fedtsyrer har en god svampedræbende effekt,[33] men forskningen på mennesker er begrænset[34].

Undecansyre (undecylensyre), som findes i Undecylenic Acid – Undecylensyre, er en umættet fedtsyre udvundet af olien fra ricinusfrø. Den kan hjælpe med at balancere tarmfloraen og beskytte mod svampeovervækst.[35] I en ældre undersøgelse viste den sig at være seks gange så effektiv mod svampeovervækst som kaprylsyre.[36] 

Nellike i form af olieekstrakt har vist god effekt mod Candida albicans, også lægemiddelresistent candida, både alene og i kombination med svampedræbende medicin.[37]

Laktoferrin, et protein, som findes blandt andet i modermælk og spyt. Det udvindes oftest fra køer og har bred antibakteriel og candidahæmmende virkning.[38]

Resveratrol, som findes i Resveratrol Veri-te™, er et stof, der findes i skallen på vindruer og i fyrrebark. Flere studier tyder på, at stoffet har stærke svampedræbende egenskaber, og én undersøgelse angiver desuden, at resveratrol kan være et sikkert og effektivt alternativ til svampedræbende creme (clotrimazol) til udvortes brug.[39]

Tea tree-olie. Dyrestudier tyder på, at olien fra den australske plante Melaleuca alternifolia har god effekt mod vaginal candidainfektion[40] og i munden (hvor man har gurglet med et par dråber olie i vand)[41]. Tea tree-olie må ikke indtages, da den kan give kraftige bivirkninger som opkast, diarré og hallucinationer, og må kun anvendes udvortes.[42] Vi fraråder også brug af tea tree-olie i underlivet. 

Hvidløgsekstrakt kan hæmme candidasvampens dannelse af såkaldt biofilm, som gør det lettere for den at overleve. Dermed mindskes svampens evne til at udvikle resistens over for lægemidler.[43] Hvidløg har også vist effekt mod candidainfektion i mundhulen og i underlivet.[44] Ifølge et klinisk studie var en vaginalcreme med hvidløg og timian lige så effektiv som en vaginalcreme med lægemidlet clotrimazol.[45] 

Trin 3 – Genopret din tarmflora for at slippe af med candida

Det sidste trin handler om at genoprette en normal tarmflora ved langsomt at tilføre fibre og probiotika. 

Probiotiske bakterier med effekt mod candidainfektion er blandt andre Saccharomyces boulardii, Lactobacillus rhamnosus og Lactobacillus reuteri. De to sidstnævnte har vist sig særligt effektive til at forhindre uønskede bakterier og svampe i at etablere sig.[46] Begge stammer findes i Flora Plus+. En canadisk undersøgelse fra 2001 viste, at disse stammer genoprettede og opretholdt en normal flora i underlivet hos kvinder efter blot én måneds dagligt indtag.[47] 

I en anden undersøgelse fra 2020 fik 20 kvinder med svær og kronisk candidainfektion i underlivet behandling med en gel indeholdende tre forskellige laktobaciller, herunder L. rhamnosus. Hos 45 procent af deltagerne forsvandt infektionen helt.[48] Stammen findes i Flora Plus+.

Da en ubalanceret tarmflora fremmer væksten af både candida og uønskede bakterier, er det vigtigt at opretholde en sund livsstil. Fortsæt med at spise en sund kost og undgå unødig stress, så mindsker du risikoen for, at candidasvampen igen tager overhånd. Kontakt vores kundeservice for en gratis candida-protokol.

Gratis candida-protokol

Kontakt vores kundeservice på [email protected] for at få gratis kostråd samt andre gratis egenomsorgsråd og sundhedsprotokoller, som du kan følge, hvis du lider af candida eller anden svamp. Vores egenomsorgsprotokoller må ikke anvendes til at stille diagnose, behandle eller helbrede sygdom. De er råd og vejledning til egenomsorg og erstatter ikke konventionel lægehjælp. Vores protokoller henvender sig kun til voksne. Kosttilskud bør ikke anvendes som erstatning for en varieret kost. Det er vigtigt med en alsidig og balanceret kost samt en sund livsstil.

Forfatter